








|

Præsenterer
DREYER & SPIES PÅ DVD
Torben Skjødt Jensens dokumentarfilm om den store danske rejsekonge Simon Spies, der havde premiere i Merkur Teatret i 1999 er udkommet på DVD.
Simons Film
Carl Th. Dreyer - Min Métier
Torben Skjødt Jensens dokumentarfilm om den store danske filminstruktør Dreyer, der havde verdenspremiere på Venedig Filmfestival i 1995 er udkommet på DVD.
Såvel i indland som i udland blev filmen en stor kritikersucces. Berlingske Tidende kaldte den et højst seværdigt filmportræt. Weekendavisen bemærkede at filmens stil er så personlig, at resultatet ligger langt fra grænse modeller ... de fortællende sekvenser er meget vellykkede. I Information kunne man læse, at i filmen bringes en radikal stilbevidsthed i aktion, som vidner om åndsslægtskab mellem mester og - tør man sige - lærling.
Måske derfor ikke så overraskende at filmen i 1996 modtog en Robert i kategorien Årets bedste danske dokumentarfilm. I udlandet har filmen siden sin premiere været et stort festival hit for Det Danske Filminstitut, og den har været verden rundt fra Australien til Indien. Det var således en festival forevisning i New York i efteråret 1999, der mundede ud i, at filmen i slutningen af 2001 udkom på DVD i USA i den højt ansete serie THE CRITERION COLLECTION, der i en Dreyer-Box har samlet de tre tonefilm Vredens Dag, Ordet og Gertrud sammen med Min Métier.
I et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut og Point of No Return Productions, er der fremstillet et eksklusivt oplag af dokumentarfilmen, som kan købes i Danmark (Det Danske Filminstitut og Laserdisken).
På DVD'en kan man foruden selve filmen med henholdsvis dansk og engelsk lydspor finde et fyldigt ekstramateriale:
- Alle de komplette interviews med filmens medvirkende: Aksel Strøbye, Jørgen Roos, Henning Bendtsen, Lisbeth Movin, Preben Lerdorff Rye, Birgitte Federspiel, Bard Owe og Helena Falconetti.
- Et Jørgen Roos arkiv med fraklip fra hans 1965 Dreyer dokumentarfilm, hvor vi er med på optagelserne til Gertrud; til verdenspremieren på samme film; på besøg i Dreyers hjem på Frederiksberg; samt hans afrejse med skib til Amerika.
- Diverse sjældent set TV-arkiv klip: Et 1965 interview med Henning Bendtsen, Lisbeth Movin og Preben Lerdorff Rye; Dreyer i samtale på Den Danske Filmskole; Dreyer der modtager italiensk hædersbevisning; samt ikke mindst den trailer for filmen, som Torben Skjødt Jensen selv klippede, men som aldrig før har været publiceret.
English version
Index
|









|